Periodisk faste efter fedmekirurgi

Periodisk faste (IF) er hurtigt blevet en af verdens mest velkomne tilgange til vægttab, generel sundhed og forenkling af livet. Undersøgelser har vist, at det kan have stærke effekter på din krop og hjerne, og det kan endda hjælpe dig med at leve længere (1,2). Nogle synes, at det er nemmere at følge en IF-kur end en traditionel kaloriebegrænsning (3). IF-konceptet synes at dele vandene, så det er vigtigt for os at se nærmere på forskningen og definere det gode, det dårlige og det ukendte, herunder om det er en praksis, der bør anbefales til vægttabskirurgiske patienter.

Hvad er intermitterende faste (IF)?

IF defineres som et spisemønster, der veksler mellem perioder med faste og spisning. Typisk er de typer mad, der spises, ikke specificeret; snarere er spisetiden specificeret. To almindelige intermitterende fastemetoder er daglig 16-timers faste og faste i 24 timer to gange om ugen (3). At faste i et vist antal timer hver dag (eller kun at spise ét måltid et par dage om ugen) kan hjælpe din krop med at forbrænde fedt, og nogle videnskabelige beviser peger også på sundhedsmæssige fordele.

Hvordan fungerer intermitterende faste?

Der er flere forskellige måder at implementere IF på, som alle involverer en opdeling af dagen eller ugen i spise- og fasteperioder (4). IF virker ved at forlænge den periode, hvor din krop har forbrændt de kalorier, du indtog under dit sidste måltid, og er gået over til at forbrænde fedt. Når kroppen har opbrugt sine sukkerlagre som brændstof, begynder den at forbrænde fedt, hvilket betegnes som metabolisk omstilling.

Hvad er de intermitterende fastemetoder/planer?

I fasteperioder spiser man enten meget lidt eller slet ikke noget. Her er de 3 mest populære tilgange til IF:

1. 16/8-metoden (også kaldet tidsbegrænset fodring eller TRF): Dette indebærer, at man springer morgenmaden over og begrænser sin daglige spiseperiode til 8 timer, f.eks. kl. 12.00-20.00. Du faster i 16 timer i mellemtiden (3).
2. Eat-Stop-Eat: Dette indebærer, at man faster i 24 timer en eller to gange om ugen, f.eks. ved ikke at spise fra aftensmaden den ene dag til aftensmaden den næste dag (5).
3. 5:2-kuren: Med denne metode indtager du kun 500-600 kalorier to dage i træk, mens du spiser normalt de øvrige 5 dage (5).

Ved at reducere dit kalorieindtag bør alle disse metoder medføre vægttab, så længe du ikke kompenserer ved at spise mere i spiseperioderne. Mange synes, at 16/8-metoden er den enkleste, mest bæredygtige og nemmeste at holde fast i på lang sigt (3). Det er langt den mest populære. Længere perioder uden mad, f.eks. 24, 48 eller 72 timers fasteperioder, er ikke nødvendigvis bedre og kan være farlige, da for lang tid uden mad kan få kroppen til at lagre mere fedt som reaktion på sult (2). Det kan tage op til fire uger for kroppen at vænne sig til IF. Følelser af sult og gnavenhed er almindelige, når kroppen tilpasser sig den nye rutine; men patienter, der kommer igennem denne tilpasningsperiode, holder sig ofte til planen på lang sigt. Husk, at det er meget vigtigt og anbefales at tale med din læge eller sundhedspersonale, før du begynder på IF.

Hvad er fordelene ved periodisk faste ud over vægttab?

Forskning viser, at intermitterende fasteperioder kan gøre mere end at forbrænde fedt, hvilket resulterer i andre fordele (5). En metabolisk switch påvirker kroppen og hjernen, og der sker mange ting under IF, som kan beskytte organer mod kroniske sygdomme som hjertesygdomme, type 2-diabetes, tarmsundhedsproblemer, endda inflammatorisk tarmsygdom, og mange kræftformer (2,5). Ud over reduceret kropsvægt kan IF sænke kolesterol, forbedre glukosekontrollen, reducere leverfedt og forbedre blodtrykket. Undersøgelser har vist, at IF, som fører til kaloriebegrænsning, øger levetiden for selv raske mennesker (5,6).

Andre fordele, som forskningen har afsløret, er bl.a:

• Øget arbejdshukommelse og verbal hukommelse hos voksne
• Forbedret blodtryk og hvilepuls
• Reduceret vævsskade ved operationer og forbedrede resultater

Er periodisk faste sikkert efter vægttabskirurgi?

Vægttabskirurgi hjælper patienter med at tabe overskydende kropsvægt. Det har potentiale til at eliminere søvnapnø, højt blodtryk, type 2-diabetes og reducere risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Hvis man dyrker IF, kan det gå ud over de positive resultater af fedmekirurgien. IF er typisk ikke en anbefalet praksis for vægttabskirurgiske patienter. Patienter, der får foretaget fedmekirurgi, bliver normalt instrueret i at spise regelmæssige måltider med vægt på øget proteinindtag. Længerevarende faste kan medføre dehydrering, lavt kalorieindtag, kvalme og opkastninger hos fedmekirurgiske patienter.

Et af hovedmålene efter fedmekirurgi er at skabe langvarige adfærdsændringer for at fastholde vægttabet og alle andre relaterede sundhedsmæssige resultater og fordele. Fødeindtaget er allerede begrænset efter en fedmeoperation, og alene af den grund er det ikke en god idé at begynde på nogen form for slankekur, heller ikke IF. At spise sunde, mængdekontrollerede måltider regelmæssigt i løbet af dagen er af største vigtighed for vægttabskirurgiske patienter.

IF er ikke for alle, men for dem, der har kæmpet for at tabe sig, kan det være endnu et redskab i værktøjskassen. Det hele handler om en persons livsstil og de valg, han eller hun træffer. Nøglen til succes er at afveje mulighederne og beslutte, hvad der vil fungere bedst for dig. For eksempel er det måske nok at faste 12 timer om dagen for at opnå de ønskede resultater. Husk, at IF kan have forskellige virkninger på forskellige mennesker. Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du begynder at opleve usædvanlig angst, hovedpine, kvalme eller andre symptomer efter at være begyndt på IF.

Referencer:

1. Vidmar AP, Goran MI, Raymond JK. Tidsbegrænset spisning hos pædiatriske patienter med fedme: En case-serie. J Food Sci Nutr Res. 2019;2(3):236-244.
2. Anton SD, Moehl K, Donahoo WT, et al. Flipping the Metabolic Switch: Forståelse og anvendelse af de sundhedsmæssige fordele ved faste. Obesity (Silver Spring). 2018;26(2):254-268.
3. Moro, T., Tinsley, G., Bianco, A. et al. Effekter af otte ugers tidsbegrænset fodring (16/8) på basalmetabolisme, maksimal styrke, kropssammensætning, inflammation og kardiovaskulære risikofaktorer hos modstandstrænede mænd. J Transl Med 14, 290 (2016).
4. Jane L, Atkinson G, Jaime V, Hamilton S, Waller G, Harrison S. Intermitterende fasteinterventioner til behandling af overvægt og fedme hos voksne i alderen 18 år og derover: en systematisk gennemgangsprotokol. JBI Database System Rev Implement Rep. 2015;13(10):60-68.
5. Johnstone A. Faste for vægttab: en effektiv strategi eller den seneste slankekurstrend? Int J Obes (Lond). 2015;39(5):727-733.
6. Varady KA. Intermitterende versus daglig kaloriebegrænsning: Hvilken slankekur er mest effektiv til vægttab? Obes Rev. 2011;12(7):e593-e601.